Holstebro Svømme Club tillader ikke brug af svømmevinger, når børnene modtager undervisning i svømmeskolen. Det er der en række rigtig gode grunde til, som alle er i tråd med de pædagogiske anbefalinger fra eksperterne i Dansk Svømmeunion:
Det er vigtigt at understrege, at forbuddet mod svømmevinger er indført af hensyn til barnets indlæring. Vi uddanner ikke soldater til Frømandskorpset, og der er ingen, der skal frygte, at vi kaster små børn ud på dybt vand hverken bogstaveligt eller i overført betydning. Tvært imod.
Svømmeskolen bygger på princippet om læring gennem leg. Vores overordnede mål er at lære børnene at blive dygtige, sikre svømmere - men et meget vigtigt middel for at nå dette mål er at opbygge barnets selvtillid og glæde ved at opholde sig i vand. Det kan kun ske i trygge rammer.
De yngste børn træner i det lille undervisningsbassin, hvor vanddybden kun er 80 centimeter. Der er altid mindst én instruktør ved bassinet (ofte nede i bassinet sammen med børnene), så der er ingen børn, som er i fare for at drukne. Og det går forbavsende hurtigt med at klare sig uden vingerne, så frygt ikke: Dit barn er meget dygtigere og modigere, end du selv tror!
Når det så er sagt, så skal vi understrege, at vi naturligvis benytter andre hjælpemidler, bl.a. plader og mavebælter. Barnet må gerne have to mavebælter (eller så mange, som man kan få plads til). Så er der masser af ekstra opdrift, men barnet har stadig armene fri til at svømme.