SØSTJERNER med forældre
 
Forudsætninger:
Børn uden nogen færdigheder inden for svømning - udover måske babysvømning.
 
Formål:
Det overordnede formål med søstjerner er tilvænning til vandet. Der arbejdes med generelle svømmefærdigheder for at udvide kendskabet og trygheden ved vandet.
 
Sæsonens læringsmål:- Elementskifteprøve
- At hoppe fra kanten i vandet uden hjælp
- Prøven handler om at lære, at vandet ikke er farligt og at komme i fra kanten, der kan arbejdes med rul fra plade/kant, kravle i vandet mm inden selve hoppet laves.
- Vejrtrækningsprøve
- At kunne dykke hele kroppen under vand 
- Gør det sjovt for barnet at få ansigtet under vand, metoder til at komme til det endelige mål kan være plaskelege, svømme gennem en hulahopring etc.
- Balanceprøve
- Flyde på mave og ryg med eller uden bælte 
- Må gerne gøres med bælte eller to bælter – vinger er FORBUDT!!!
- Selvredningsprøve
- Hoppe i vandet, flyde på ryggen i 10 sekunder og selv svømme ind til kanten.
Vejledende:
 
Svømmetid: 30 minutter
 
Bassintype: Undervisningsbassinet.
 
Instruktørbesætning: 1 instruktør + eventuelt en hjælpeinstruktør
 
Aldersgruppe: 2-4 år. Alderen er ikke afgørende, vigtigst er at barnet ikke i forvejen har gennemgået en vandtilvænning og opfylder sæsonens læringsmål.
 
Generelle informationer:
Svømmebriller er påkrævet (ikke dykkermaske), badehætte anbefales til langt hår, ellers sørg for at håret er sat med hårelastik. Der benyttes ikke svømmevinger på søstjerner, i stedet kan 1-2 bælter anvendes.
Det er en god idé, at barnet har en våddragt på, da det ikke er et varmtvandsbassin.
Våddragten kan f.eks. købes gennem vores webshop.