Klubmodul henter siden
Holstebro Swim Cup
Opret en profil eller log ind

Holstebro Swim Cup

Ideen bag Holstebro Swim Cup, er at vi gerne vil sætte gang i de yngre svømmere, og vise dem at svømning, og overnatningsstævner er sjovt.

Stævnet er lidt en forlængelse af et begynderstævne, og derfor er det for svømmere der ikke har meget erfaring med stævner. Stævnet er primært for børn under 12 år. Der vil være seriøse løb, men der vil også være nogle sjove holdkapper, for at skabe både hygge og seriøsitet.

Stævnet vil blive afholdt i Holstebro badeland, der svømmes i den dybe ende på 25m bane.

Overnatning og morgenmad vil foregå på Rolf Krake skolen, Rolf Krakes Vej 7a, 7500 Holstebro.

Lørdag starter stævnet med opvarmning kl. 9.00 og det vil være stævne start kl. 10.00. Søndag starter stævnet med opvarmning kl. 9.00 og det vil være stævne start kl. 10.15

Aldersgrupperne gælder både piger og drenge 2009 og yngre, 2008, 2007, 2006, 2005 og ældre

Holdkapper: Åben årgang 2007 og yngre. Der vil være medaljer til 1.-2. og 3. pladsen

Fredag kl 18.00, vil der være poolparty for alle svømmere, der deltager i stævnet. Der vil være adgang til Badeland, hvor der vil være en masse aktiviteter.

Lørdag efter aftensmaden vil der være diskotek, og mulighed for at købe popkorn og sodavand i vores bod. Det forventes, at der er aftensmad kl. 18. og diskotek kl. 19-21 Absolut senest. Lørdag aften vil der være noget voksen hygge, mens der er diskotek (og evt. efter børnene er lagt i seng).

Der vil være en samlet deltagerpris, på kr. 450,00 pr svømmer, der dækker:

- Mad fredag aften.
- Mad lørdag morgen, middag, lørdag aften, søndag morgen og middag
- 3 individuelle løb pr. dag
- Alle holdkapper
- Aktiviteter fredag og lørdag

Der er også brug for holdledere, som kan overnatte sammen med svømmerne på Rolf Krake skolen hele weekenden. Det funger bedst for svømmerne, at det er de samme forældre der er holdleder hele weekenden. Så ved svømmerne, hvem de skal bede om hjælp af og det er den samme information de får. De kære unge svømmer har nok i at finde ud af, hvor de skal være, hvor de skal spise, sove, hvordan og hvornår de skal komme frem og tilbage fra svømmehalen. Håber at det giver en forståelse af, at vi gerne vil passe på de unge svømmer.

Nogle af Holdledernes opgaver vil være:

- Sørge for at svømmerne kommer frem og tilbage mellem badeland og skolen.

- Svømmerne kommer til startskamlen

- Svømmerne får noget at spise og drikke (og i rigelige mængder)

- Mellem måltider

- Hjælpe svømmerne med indkvarteringen

- Sove sammen med svømmerne på skolen

- Aflever klasse lokalet i pæn stand (svømmer skal lære, hvordan man tager ud til overnatnings-stævner)

- Sprede godt humør



Mvh Hanne og Anne-Sofie

Tilmeldte
17 /40
Tilmeldingsfrist
13.01.2019
Tidspunkt
01.02.2019 kl. 18.00 - 03.02.2019 kl. 15.00
Sted
Holstebro badeland
Pris
450,00 kr.
Du har efterfølgende mulighed for selv at rette din tilmelding eller afmelde dig, under 'Mine tilmeldinger'

VORES SPONSORER